Lille Lotte
Lille Lotte er min gode "gamle" og meget milde hoppe på 14 år.

Jeg fik Lille Lotte i september 2016 og hun har arbejdet som besøgs- og terapipony siden 2017.
Lille Lotte er netop indtrådt i tjeneste igen efter endt barsel. Hun blev nemlig mor til Lille Lili i maj 2022.
Udover at være terapipony kommer Lille Lotte også på skuer, shows og til forskellige former for stævner. 
Lille Lotte er et oplagt valg til brugeren, der foretrækker de stille aktiviteter.

Dalens Ragnar
Ragnar er min vallak (kastreret hingst) fra 2019. Jeg mødte ham første gang, da han var 8 uger og han flyttede herhjem 6 mdr. gammel, da jeg havde mistet hans grandonkel til sygdom.

Ragnar er en kærlig og sjov dreng, der er med på den værste. Han elsker at lege, løse opgaver og lære nye tricks.
Ligesom Lille Lotte kommer Ragnar også til skuer og stævner. 
Ragnar er far til Lille Lili.
Ragnar er god til brugeren der gerne vil have en trækketur.

Dalens Manse
Manse er min vallak fra 2020. Manse er fra samme avler som Ragnar og det var kun derfor jeg sagde ja til at overtage ham i august 2022, selvom jeg egentlig ikke skulle have flere ponyer.
Manse er en super mild og meget kontaktsøgende pony.
Han er frisk på lidt af hvert og er en god allround-pony.
Ligesom både Lille Lotte og Ragnar er Manse også at finde på skue- og stævnepladser rundt om i landet.
Manse er den pony jeg primært har med på plejehjem, da han er den af ponyerne der trives bedst med at være indendøre.

Loannis Lille Lili
Lille Lili er føl af Lille Lotte og Ragnar.
Hun kom til verden på vores terrasse natten til d. 5. maj 2022.
Lili har siden fødslen været meget nysgerrig, kærlig og legesyg.
Lilli er min ultimative drømmepony der har arvet alt det bedste fra både sin mor og far.